Hvad:
Stafet For Livet er kort fortalt en 24 timers stafet arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, hvor der er fokus på at støtte op omkring mennesker der kæmper mod kræft, mennesker der har mistet familiemedlemmer eller venner til kræft og på at samle penge ind til kampen mod kræft. 
(Læs mere på: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/kolding )

Hvornår:
Lørdag d. 15/6 kl. 11.00 til søndag d. 16/6 kl. 11.00

Hvor:
På en del af parkeringspladsen ved Kolding Storcenter og det grønne område over mod Kolding Gymnasium og Goldbanen.

Vores hold hedder: 
KFUM og KFUK i Kolding

Hvordan fungerer det?
Du kan komme og deltage i stafetten i det tidsrum der passer dig, i det døgn den varer. Du kan være med 1 time eller 24, alt efter hvad du har mulighed for. Du kan komme 1 gang eller komme i flere omgange, alt som det passer dig bedst. 
Der lægges op til, at de forskellige hold har deltagere ude på ruten hele det døgn stafetten varer, og det vil vi forsøge på, hvis vi bliver mange. Men ellers holder vi jo blot pause, når der ikke er nogen og starter op igen, når der dukker nogen op.
De fleste deltagere går rundt på ruten, men der er dog også nogle der klarer weekendens løbetur samtidig med at de støtter Kræftens Bekæmpelse.
Alle runder der gås/løbes bliver talt op, så der til sidst bliver en samlet opgørelse over, hvor mange runder KFUM og KFUKs hold har bidraget med.

Økonomi:
Tilmeldingsgebyret er 100 kr. som går til arrangementet og indsamlingen. Man kan støtte yderligere ved selv at give, ved at finde sponsorer til de runder man tager, ved at købe lysposer, ved at købe mad og andet på pladsen. Læs mere på hjemmesiden.
Og man kan sagtens støtte vores hold, selv om man ikke skulle have mulighed for at deltage i stafetten.

Holdets bidrag:
Som udgangspunkt er det vores tilmeldingsgebyrer og øvrige bidrag. Men vi kan også iværksætte en aktivitet, som vi tager betaling for, f.eks. lakering af negle, fodbad, opsætning af hår eller noget helt andet. Hvis nogle af jer har gode ideer og/eller gerne vil stå for noget i nogle timer, så skriv til Lars eller undertegnede.

Holdets base:
På pladsen får vores hold en lille firkant, hvor vi kan holde til og hygge os indimellem vi tager runder, og hvor vi kan have evt. aktiviteter kørende.
På denne base vil vi gerne have lidt læ, skygge eller hvad der nu er brug for. Derfor kunne vi godt tænke os at låne et partytelt el.lign. på omkring/max. 3 x 6 m.
Kan du hjælpe med det, så skriv til Lars eller undertegnede.

Tilmelding:
På hjemmesiden - klik på linket: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/kolding
Når du har tilmeldt dig, vil det være dejligt med en kort melding til Lars eller undertegnede om, ca. hvornår du regner med at være med, så vi kan prøve danne os et overblik over hvordan vi fordeler os på døgnet.

Håber I tager godt imod initiativet og har lyst til at bidrage på den ene eller anden måde.

De bedste stafethilsner fra

Lars Mogensen 
( larsmogensen@mail.dk / 2091 9920 )

og Kirsten Bak
( bakkirsten@hotmail.com / 2617 6608 )